Verdens bedste far skal naturligvis have verdens bedste gave på fars dag, og hvad er bedre end træningsudstyr? Unge som ældre fædre træner – eller burde træne – i mere eller mindre grad, og træningsudstyr er derfor en genial gave til fædre i alle aldre. Vælg udstyr efter, hvordan din far er som person, og efter hvilken type træning, han foretrækker. Få inspiration til gode gaver her.
Din far behøver ikke være træningshaj for at bruge pull up bars, og håndvægtene behøver ikke veje et tocifret antal kilo for at gavne styrken i overarmene. Tænk på din fars alder, tid i hverdagen og aktivitetsniveau, når du vælger en gave til næste fars dag fra billig-fitness.dk.
Hvordan er din far?
Der er stor forskel på, hvilken træningsgave du bør kigge efter til din far.
Hvis han er ung, kan han måske klare flere kilo eller hårdere træning, end hvis han er senior. Den aktive type, der regelmæssigt træner, kan uden problem kaste sig ud i nye træningsformer, mens nybegynderen måske lige bør træne det basale først.
Forær træningsudstyr efter, hvad din far har fokus på i hans alder, og efter hvor meget han træner i forvejen.
Til den aktive far
Pull up bars er næsten uundgåelige til den aktive far. Skumbetrukne jernstænger i forskellige konstellationer til ophængning på væg, i dørkarm eller loft. Perfekt til træning af overkrop ved hjælp af egen vægt. Udfordr din far og se, hvem af jer der kan lave flest pull up’s.
Bokseudstyr er den seje gave til den seje far. Boksehandsker, sandsække eller thaipads. Lad din far få svedperlerne frem på panden og komme af med dagens bekymringer til en hård omgang boksetræning.
Den hårde kontaktsport er med tiden blevet en populær enkeltmands træningsform, som virkelig gennemarbejder kroppen.
Til nybegynderen
En træningsbold – eller siddebold, som mange kender den som – er et godt træningsredskab til begyndere. Alene at bruge bolden som stol ved de mange timer på kontoret giver en god core-træning, til gavn for selv de helt utrænede.
Træningsbolde er desuden gode til skånsom ryg- og mavetræning.
Slyngetræner er i essensen stropper med håndtag i enderne. Stropperne i slidstærkt materiale fastmonteres, så du med din kropsvægt kan træne hele kroppen afhængig af stilling. En nem måde at starte træning på – alt i ét træningsredskab, der kan lægges i skuffen eller kufferten efter brug.
Til senioren
Håndvægte er nemme træningsredskaber til den ældre far – uanset om han er veltrænet eller uerfaren omkring træning.
De lette håndvægte med fast kiloantal træner arme, skuldre og nakke, mens de lidt tungere håndvægte med vægtskiver kan justeres i kilo efter ønske.
Lad din ældre far mærke styrken i armene og glæden ved at passe på sin krop.
Et balancebræt styrker naturligvis balancen, som ofte aftager lidt med alderen, men ved regelmæssig brug bliver core-musklerne også stærkere med tiden. En mand oppe i årene er ofte mest interesseret i at forbedre livskvaliteten med træning, der styrker svagheder og gør kroppen stærkere til at modstå alderdommen. Derfor er et balancebræt perfekt til senioren.