Fisketur ved sø

Sådan planlægger du fisketuren med far

Uanset om du eller din far er ivrige lystfiskere, kan I med fordel planlægge en fisketur sammen. Det er ikke blot hyggeligt at komme afsted sammen; det giver også god mulighed for at slappe af, få talt sammen og have det sjovt. Det er en f.eks. en ideel aktivitet på fars dag.

Undersøgelser har desuden vist, at det virker afstressende på mennesker at komme ud i naturen, så en fisketur er faktisk også sundt for jeres begges mentale helbred. Inden I tager ud at fiske, bør du dog forsøge at planlægge turen efter bedste evne. Det hjælper vi dig med i denne artikel!

Hvis du for alvor vil overraske din far og gøre ham glad, skal du sørge for så meget som muligt og planlægge turen så grundigt, at han praktisk talt bare skal møde op – det vil han med sikkerhed sætte pris på!

Find det rette sted at fiske

Hvilke fisk I kan fange, afhænger af, hvor I vælger at fiske. Derudover vil det have stor indflydelse på jeres fælles oplevelse med fisketuren, om I vælger at tage ned på havnen, fiske ved en sø, kaste snøren i en å osv.

I skal begge have fisketegn

I Danmark er det påkrævet, at man har et fisketegn, hvis man skal fiske. Fisketegnet er påkrævet for alle over 18 år med undtagelse af folkepensionister. Har du ikke et fisketegn, kan du risikere at få en bøde, hvilket hurtigt kan lægge en dæmper på den gode stemning.

Heldigvis koster et fisketegn ikke alverden og kan nemt købes på nettet. I 2021 er prisen for et år på 185 kr. Du kan dog også vælge at købe fisketegn for en uge eller en dag, hvilket koster henholdsvis 130 kr. og 40 kr.

Alle indtægterne går til at vedligeholde og forbedre forholdende for fisk og fiskere, så pengene går faktisk til et godt formål, som kommer jer til gode.

Pak det rigtige fiskeudstyr

Det giver sig selv, at der er udstyr, som I bestemt ikke kan undvære på en fisketur. Medmindre I kører forbi supermarkedet på vej hjem, kommer I ikke til at spise fisk til aften, hvis I glemmer at pakke fiskestænger. Derudover er det en god idé at gøre sig lidt tanker om, hvilke fisk I forventer at fange, så du kan pakke det rigtige endegrej. Et fiskenet er desuden også en god ting at få med, så I lettere kan hive jeres fangst i land, hvis I får bid.